Fortællingen om en drøm
Familieejet, lokalt og bæredygtigt
Kød & Ko er fortællingen om en drøm - en drøm der startede i 2016, da Selma lærte hvad der egentlig blev af jerseytyrekalvene - de var nemlig blevet et uøkonomisk restprodukt i mælkeproduktionen, og blev derfor aflivet kort efter fødslen. Vi tog kalvene ind som spæde, og gav dem en fantastisk tilværelse som naturplejere og fandt ud af de for det første var rigtig gode til selve naturplejen, og desuden kvitterede med fantastisk kød, når bare de fik tiden til at vokse færdige.
Meget har ændret sig siden, og i dag må jerseytyrekalvene heldigvis ikke længere aflives, men vi fortsætter med at lave fantastisk kød, fra dyr der har bidraget med naturpleje, lokalt og bæredygtigt, så du kan nyde kød med god smag i munden - i mere end én forstand!


Om Kød & Ko
I dag er Kød & Ko en familieejet virksomhed, og består af Selma, Henrik, og vores 3 drenge, Aksel, Andreas og Anker.
Vi bor lige uden for Sønderborg, i en lille by der hedder Øster Sottrup, og vores dyr laver naturpleje i både Sønderborg og Aabenraa kommune, for både Naturstyrelsen, private og kommunalt.
Vores primære race er stadigvæk jerseytyrekalvene, men siden har konceptet langsomt men stødt udviklet sig, så i dag har vi ikke kun vores kreaturer til naturpleje, men indebærer i dag også får og geder.
Derudover har vi også i 2026 udvidet med de første grøntsager, samt vores hjemmelavede mobile hønsehus, der sikrer de lækreste brune æg, fra høns der altid går på frisk græs, og vores græskyllinger, der vokser op ude i vores kombinerede skov og græsmark.
Fælles for dem alle er at de får den tid de skal bruge, og ikke fodres efter "mest muligt, hurtigst muligt" - når de ikke får store mængder tilskudsfoder, vokser de i det tempo de kan være med, og vores kreaturer lever udelukkende af grovfoder (dvs græs eller hø/wrap) fra de er færdige som mælkekalve og vommen er fuldt udviklet.

Naturpleje, lokalt og bæredygtigt
Vi sætter vores største ære i at tilbyde kød af fantastisk kvalitet, fra dyr der har haft et godt liv, hvor de har fået så mange timer ude under den blå himmel som muligt, og ikke mindst fået den tid de skal bruge for at vokse i deres eget tempo. De har derudover en del af deres eksistensberettigelse i form af naturplejere, og om vinteren fodres de med hø og wrap fra nabobønderne, samt lokalt dyrkede råvarer fra den lokale foderstof.
