top of page

BESØG GÅRDEN

Vi har rigtig mange søde dyr på gården, og selvom mange af vores dyr selvfølgelig er ude og passe deres job som naturplejere i sommerhalvåret (se hvor man kan besøge dem henne, lige her), har vi næsten altid flaskelam, kælne katte, hund, græskyllingerne, vores småkalve og desuden to søde shetlandsponyer hjemme på selve gården i Øster Sottrup - derudover er der selvfølgelig også vores skønne høns 800 meter nede af vejen med deres mobile hønsehus, som er en hyggelig gåtur i gennem vores lille landsby. 

 

Vi holder med jævne mellemrum pony-træk, ringridning for børn der gerne vil prøve kræfter med denne sjove tradition, eller åben gård. Følg vores facebook "Kød & Ko" for ikke at gå glip af vores arrangementer. 

Det er også muligt både at bestille trækketure/undervisning på vores fantastiske ponyer, ligesom vi gerne laver decideret bondegårdsbesøg og går rundt og klapper/fodrer/hilser på gårdens dyr.


Til børnene har vi desuden en meget stor sandkasse med rigtig meget legetøj og køretøjer, som også er oplagt for børnehaver, dagplejer, institutioner og lignende, og vi kan sagtens finde et sted at nyde en madpakke så der kan laves en tur ud af det. 

Det er også muligt at booke rundvisninger ude ved dyrene på selve naturarealerne og høre mere om hvad det er vi arbejder for og om, og hvordan vores dyr bidrager positivt for naturen og biodiversiteten. 

Endelig er det muligt at bestille at blive sejlet tur/retur til vores geder på Store Okseø, hvor det desuden er muligt at overnatte i sheltere eller telte. Det er populært at overnatte på øen og bookes efter først til mølle, så ring endelig i god tid. 

Send Selma en sms på 22128316, og bliv kontaktet for at høre nørmere om vores forskellige tilbud på gården og blandt dyrene.  

IMG_7324.jpg
IMG_9110.heic
IMG_8715.heic
IMG_9073.heic
IMG_8816.heic
IMG_8926.heic
DAEC388B-36EA-41B2-B00B-1402B3EC6954.PNG

Hvor er vi?

Nydamvej 24,

6400 Øster Sottrup 

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

© 2026 by Kød&Ko
 

bottom of page