En af de ting, vi oftest får spørgsmål om, er vores tyrekalve og studes huld – mange synes simpelthen, de ser tynde eller ligefrem magre ud.

​

Sagen er, at jerseyen er en malkekvægsrace, avlet ene og alene til at producere mælk – hvilket de er fantastisk dygtige til. De er mindre i både højde og drøjde end deres sortbrogede kusiner og kan derfor ikke levere helt så mange liter mælk om dagen som en sortbroget holstein. Til gengæld har jerseyerne deres eget lille trick: De leverer mælk med den højeste fedt- og proteinprocent.

​

På mejeriet bliver al mælk, den såkaldte sødmælk, bearbejdet og fortyndet til den fedtprocent, vi kender fra køledisken – fx 1,5 % i letmælk eller 0,1 % i skummetmælk. Jerseyerne kan derfor konkurrere med deres større modparter, fordi deres fede mælk kan blandes op. Det, de ikke leverer i liter, gør de op for i næring.

​

At jerseyen er en mindre ko, giver også andre fordele: Hun fylder mindre, spiser mindre og har et lavere klimaaftryk – samtidig med at hun leverer mælk af høj værdi. Derudover er racen kendt for at være sund, robust, nysgerrig og godmodig – og måske en smule stædig.

 

Udfordringen kommer med jerseytyrekalvene. For at en ko kan producere mælk, skal hun først have en kalv, og naturen giver cirka 50 % chance for, at det bliver en tyr. Disse tyrekalve har desværre ingen “tricks”, der kan opveje deres beskedne størrelse og langsomme tilvækst. De kan ikke bruges i mælkeproduktionen og er vanskelige at lave økonomi på i traditionel slagtekalveproduktion.

Derfor blev jerseytyrekalve i mange år aflivet kort efter fødslen – et stort etisk dilemma og en ulykkelig historie for dansk landbrug.

​

I dag er aflivning af nyfødte kalve ikke længere lovligt, og man har fundet alternativer. Når jerseykøerne bliver drægtige, bruges der ofte en kombination af kønssorteret sæd og kødkvægssæd. Kønssorteret sæd giver med 90 % sandsynlighed en kviekalv, som kan indgå i produktionen, mens kødkvægssæd giver krydsninger, der vokser bedre og passer ind i traditionel slagtekalveproduktion.

​

Alligevel bliver der stadig født rene jerseytyrekalve, fordi kønssorteret sæd ikke er 100 % sikkert, eller fordi nogle køer bliver drægtige på naturlig vis. I jagten på en meningsfuld rolle til disse kalve, har vi opdaget, at de egner sig særdeles godt til naturpleje. Og da vi slagtede de første, fandt vi ud af, at kødet er noget af det bedste, man kan få – både hvad angår smag og mørhed.

​

Der er mange teorier om, hvorfor kødet er så godt: nogle peger på kortere muskelfibre, andre på en unik fedtmarmorering. Med tid og den rette fodring kan jerseykødet faktisk få en marmorering, der minder om Wagyu og Kobe. Ligesom hos jerseykøerne gælder det tilsyneladende: Hvad de mangler i kvantitet, gør de op for i kvalitet.

​

Vores jerseytyre og -stude kommer derfor aldrig til at ligne store kødkvægsracer – genetisk kan de ikke. At man kan se deres ribben og hofteben, betyder ikke, at de sulter, men at de er afkom af malkekvæg med et højt stofskifte. Først når de vokser mindre “opad”, begynder de at vokse mere “udad” og får et mere færdigt udseende. Indtil da ligner de ofte ranglede teenagere – hvilket de sådan set også er.

​

Vi beder derfor publikum på vores arealer om ikke at dømme dem for hårdt på forhånd. Vi oplever desværre allerede, at nogen kommuner fravælger malkekvægsracer i naturpleje, fordi de modtager for mange anmeldelser om “for tynde dyr”. En misforstået omsorg, som risikerer at sende jerseytyrekalvene tilbage til rollen som “ubrugelige” – og dermed til den skæbne, vi netop har arbejdet for at undgå.

​

Det bidrager samtidigt også til en forestilling om, at dyr kun må se ud på én måde – som de hurtigtfede slagtekalve, der slagtes allerede ved 8–10 måneder. De kan måske se "triveligere” ud, men ligesom ved slagtekyllinger sker det på bekostning af dyrenes velfærd, sundhed, og tit med en meget høj dødelighed til følge. 

​

Så skulle du stå derude og overveje om vores dyr egentlig er lidt for tynde at se på, så husk: De er, som de er, fordi de får lov at vokse naturligt – uden at blive presset til at vokse eller færdigfedes på rekordtid - fordi tid og kvalitet betaler sig!