RÅDGIVNING
Foruden gården og gårdbutikken, er Selma sådan set uddannet agrarøkonom, og har i adskillige år arbejdet med rådgivning som kvægbrugskonsulent for landmænd i det ganske land, med ekstra fokus på især klima, kødproduktion og småkalve.
Derfor tilbyder hun rådgivning og vejledning til alle private/hobbylandbrug, der måtte være interesseret i at opstarte hold af kalve/kreaturer, geder, høns, får eller heste for den sags skyld.
Måske har du et stykke jord du ikke ved hvad du skal bruge til og vil gerne have at vide hvad dine muligheder er, eller mangler inspiration til et godt dyrehold, gerne i samarbejde med naturen, i stedet for på bekostning af den.
Det kan også være hjælp til en foderplan, eller hjælp til hvilke fodermidler der dækker hvilke behov, eller måske råd og vejledning i forbindelse med dyrkning af eget grovfoder.
Endelig kan det også være inspiration i forhold til hvordan man i dagens Danmark opstarter eller driver et bæredygtigt eller ligefrem regenerativt hobbylandbrug, med forskellige dyrearter, og hvad end forudsætninger man nu måtte have på sin gård eller jord.
Det er både muligt at strikke et pakkeforløb eller abonnementsløsning sammen, samt almindeligt arbejde på timeløn, alt efter behov.
Ved interesse så send endelig en mail til: kontakt@koedogko.dk for at høre nærmere om muligheden for rådgivning inden for bæredygtigt dyrehold, med dyrevelfærd, natur og trivsel i højsædet.

